Baby med refluks
Oplever du, at din baby har refluks, gylper meget eller virker utilpas efter måltider? Refluks sygdom kan kræve både grundig behandling og andre tiltag for at afhjælpe generne.
Refluks hos baby
Refluks hos baby er når din baby gylper. Nogle babyer er ikke generet af refluksen, mens andre babyer kan have påvirket trivsel, søvn eller ikke tage nok på. Er din baby generet af refluks, kan grundig undersøgelse og behandling være vejen frem.
GER, GERD & Silentrefluks - hvad er det?
GER, gastroesofageal refluks:
GER er den almindelige baby refluks, som ikke generer og baby stadig trives.
Babyer med GER kaldes også for “happy spitters”.
GERD, gastroensofageal reflukssygdom:
GERD er den form for refluks hvor baby er generet og der kan være manglende trivsel eller vægtøgning hos baby.
Silent refluks:
Silent refluks er en form for GERD, hvor maveindholdet bevæger sig op og ned i spiserøret uden af det kommer ud som gylp. Dette kan stadig påvirke ens baby, da det kan give eks. smerter, uro og hoste.
Symptomer på refluks hos baby
Herunder kan du læse nogle af de symptomer din baby kan have på reflukssygdom. En baby med refluks behøver ikke have alle symptomer samtidig for at være generet af refluksen.
Gråd ved gylp/bøvser
Vil ikke ligge fladt på ryggen
Afviser eller spiser uroligt ved flasken/brystet
Spænder sig bagud som en flitsbue
Græder meget
Sover dårligt, og evt. med hovedet trukket bagud
Hoste/rallende vejrtrækning
Årsagen til din babys refluks
Reflukssygdom kan have forskellige årsager, og også ofte en kombination af flere ting der spiller ind. Årsagen til refluks hos baby kan bl.a. findes i:
- Spændinger omkring nakke, bryst og mellemgulv
- Et overaktivt nervesystem
- Tarmens mikrobiom
- For lidt eller for meget mavesyre
- Luft i maven eller forstoppelse
- Påvirket sutteteknik
- Fødevarereaktioner
Kranio-sakral terapi og børnesundhedsvejledning til babyer med refluks
Er din baby generet af refluks, kan der være behov for både behandling, samt andre tiltag for at hjælpe din baby til mere trivsel. Hos nogle skal vi kigge ind i eventuelle fødevarereaktioner, type af MME, fordøjelse, ammeteknik osv. Hos mig vil du opleve jeg bruger mig faglighed som både Kranio-sakral terapeut, Jordemoder og Børnesundhedsvejleder for at hjælpe din baby tilbage i trivsel.