Kranio sakral terapi og børnesundhedsvejledning til babyer, børn og voksne l Camilla Boe

Hvad er biodynamisk kranio-sakral terapi?

Blid og nænsom kranio-sakral terapi
- få ro i kroppen og slip smerter

Jeg har god erfaring med at behandle:

Ved voksne:

  • Gener efter graviditet og fødsel
  • Gener efter kejsersnit
  • Bækkensmerter
  • Lændesmerter
  • Angst
  • Træthed
  • Fordøjelsesproblemer, diarre og forstoppelse
  • Cyklus ubalancer
  • Følelsen af ikke at være hjemme i sig selv
  • Manglende selvværd/finde sit ståsted som mor
  • Nakkespændinger
  • Hovedpine

Ved babyer og børn:

  • Fordøjelsesproblemer, diarre og forstoppelse
  • Favoritside/bananform/c-form
  • Kolik og uro
  • Sutteproblemer
  • Øre problemer/væske på ørerne
  • Night terror
  • Angst
  • Eksem

Hvad er biodynamisk kranio-sakral terapi?

Biodynamisk kranio-sakral terapi er en blid, dybdegående behandlingsform, der støtter kroppens naturlige evne til at hele sig selv. Terapien arbejder med kroppens egne rytmer, og den skaber et trygt rum, hvor nervesystemet kan finde ro og balance.

 

I stedet for at gå ind og “fikse” symptomer, lytter jeg nærværende og uden intentioner til kroppens signaler – med respekt for, at kroppen selv ved, hvad den har brug for. Når kroppen mærker sig mødt og forstået, aktiveres de selvhelbredende kræfter, og spændinger eller ubalancer kan begynde at give slip – i det tempo, kroppen er klar til.

Forældre er en vigtig ressource ved babybehandlinger

Da I som forældre er den største støtte for jeres baby, er det vigtigt, at I er tæt på under behandlingen. I kan sidde ved siden af briksen, ligge sammen med jeres baby, amme eller have jeres baby i favnen – alt efter hvad der føles bedst for jer og barnet. Behandlingen foregår altid på babys præmisser.

Særligt omkring børnebehandlinger

Det er vigtigt at barnet føler sig trygt, når det kommer til behandling. Derfor bruger jeg tid på at skabe en god kontakt til dit barn, inden det kommer på briksen. Behandlingen foregår herefter fuldt påklædt, og med mor eller far tæt på briksen. Under behandlingen er det forskelligt om der kører roligt musik i baggrunden, om mor eller far læser højt fra en bog eller lignende. Det kan også være, at barnet har en bamse eller et stykke legetøj med hjemmefra som barnet er trygt ved. Jeg tilpasser altid behandlingen efter hvert enkelt barn, og behandlingen foregår altid på barnets præmisser.