Hvad er kranio-sakral terapi?
Kranio-sakral terapi er en blid og dybdegående behandlingsform der blandt andet arbejder med kroppens rytmer, kranienerver, muskler, bindevæv, organer, knogler og nervesystemet
Under behandlingen lytter jeg til vævet og mærker hvor der er spænding, ubalancer eller manglende bevægelse. Og hvordan ændrer det sig så?
Når jeg behandler får nervesystemet ro. Når det sker kan spændinger og ubalancer slippe, kroppen kommer mere i balance så smerter og spændinger kan slippe.
Arbejdet med helheden - din krop er klog
Er du vant til at blive “fixet”? Få massage i nakken når du har spændinger i nakken, få behandling omkring lænden, når det er der du har smerter?
Kranio-sakral terapien arbejder anderledes.
I kranio-sakral terapien arbejder jeg med helheden. Nakkespændinger eller hovedpine kan eks. godt stamme fra bækkenet eller et nervesystem på overarbejde. Ved at arbejde med helheden er min oplevelse at sandsynligheden for at ubalancerne eller smerterne vender tilbage er mindre.
Din krop er klog, derfor arbejder den i det tempo du er klar til. Somme tider slipper ubalancerne hurtigt, andre gange skal kroppen samle ressourcer til at slippe de spændinger der findes i kroppen.